Vi skal lære at argumentere.
Vi argumenterer, når et fællesskab har et problem, som skal løses. Her skal vi argumentere for en løsning, og vi skal lytte til andres argumenter.
Et argument består af to dele
- påstanden, altså det man mener / hævder / siger
- belægget, altså beviset eller dokumentationen for ens påstand
På denne hjemmeside kan du læse eksempler på argumenter om tidens vigtigste emner, nemlig om Corona, klimaet, 9/11, Hamas og Israel.
Dialog
Næste trin i samtalen er skabelse af dialog.
Dialog opstår, når man lytter til hinandens argumenter og forstår hinandens behov. Forstår vi ikke hinandens behov, så opstår der konflikt, nemlig at kun den ene parts behov bliver opfyldt.
Dialog er således et niveau, som en samtale kan nå op på, og herved adskiller den sig fra andre former for samtale, fx skænderi, drilleri, mobning, mudderkastning eller tilsvininger, hvor samtalen fører til konflikt. Når samtalen bliver til dialog, så forstår parterne hinanden og finder løsninger til gensidig gavn, så konflikt undgås.
Dialogskabelse
Det vigtigste er, ikke at ødelægge dialogen, og det kræver, at man er ærlig.
